Pinseartikel fra Nordjyske d. 23.maj – hvad er kirken?

2021-05-25

Det er pinse.

Af Thomas Reinholdt Rasmussen, provst Hjørring sdr. provsti

Det er pinse. Det er denne vidunderlige tid, der her i landet falder sammen med forårets flor og sommerens komme. Det er vores pinseliljetid, som vi synger med Grundtvig i salmen "I al sin glans nu stråler solen", der med garanti skal synges i alle landets kirker i dag.

Pinsen er kirkens fødselsdag. Det er den dag, hvor kirken bliver til i den samme ånd. Kirken er nemlig ikke en massiv institution, men er en sammenhæng mellem mennesker forbundet af den samme ånd. Kirken er, sagt med store ord, Helligåndens fælleskab. Det er ånd, som når et fodboldhold er forbundet af den samme, gode holdånd. Kirken er grundlæggende ånd. Men en ånd, som ikke er svævende, usynlighed. En ånd, som er konkret. En ånd, der udmønter sig i dåb og nadver. En ånd, der kan mærkes og erfares i dåbens vand og i nadverens brød og vin. Steder, der gør Guds kærlighed konkret og erfaringsnær.

Det er væsentlig, særligt også i vor tid, at holde fast i, at kirken grundlæggende er ånd. Igennem historiens forløb har vi ofte glemt, at dette er tilfældet. Så er kirken blevet forvekslet med institutionen, og har tiltaget sig politisk magt, eller udtalt sig med triumf i det politiske. Men kirken er ikke politik. Kirken er ikke en særlig politisk observans eller retning. Kirken er det åndelige fællesskab, hvor vi inddrages i Guds nåde og kærlighed på trods af hvad vi er og hvad vi mener. Det er jo det, der er evangeliets storhed: at vi er med på trods.

Politik er et valg mellem goder eller onder. Det har været tydeligt her under corona-krisen, hvor det politiske valg har stået mellem nedlukning med fare for folks økonomi og sjælelige helbred, eller åbning med smitte til følge. Det er et valg mellem onder. Politik er aldrig et valg mellem det gode og det onde, hvor man selv står på det godes plads, for så er politik blevet til religion. I politik findes kun samtalen. Og der findes ingen absolutter.

Det er den måde, politik er blevet formet på og forstået på i en kristen kulturkreds. Ingen er den gode undtagen én, som Jesus siger det. Derved er vi alle hinanden skyldige, og ingen af os kan gøre krav på den absolutte gode holdning. Det er en opgave for den kirkelige forkyndelse at holde vores politikere fast på denne forståelse. Kirken må ikke blive politisk og det politiske må ikke blive kirke. Det er det, det kristne evangelium holder os fast på.

Derfor er det på kirkens fødselsdag, pinsen også på sin plads at slå et slag for skellet mellem kirken som funktion og kirken som institution. Kirken som funktion er den kirke, der døber, tager til nadver og forkynder evangeliet. Det er en kirken, som kun findes i den relation, som opstår mellem mennesker i den ånd, som er givet pinsedag. Det er en kirken, som kun findes, når den virker og fungerer. Derfor skal vi have kirker, der virker. Kirken er kun sand kirke i funktionen.

Kirken som institution, det er den, vi kender som kirken på torvet eller i byen. Den er en institution, som alle andre institutioner i dette land, og har ingen særlige love eller beføjelser. Den følger for eksempel den normale arbejdslov, og har både MUS og APV. Den har hierarki og ledelse. Den har alle tegn på en normal dansk institution. Men denne institution må ikke forveksles med den sande kirke. Den sande kirke kigger frem i funktionen, når børn døbes, mennesker går til alters, og vores kære begraves under Guds ord.

Hvis den sande kirke forveksles med institutionen, så tilraner kirken sig en magt, den ikke har. For den sande kirke er ikke mursten og hierarki. Den er skabt af ånd på pinsedag.

Hvis den sande kirke forstås som institutionen, så bliver den politisk, og så glemmer den, at kun én er den gode, og det er ikke os.

Det er alt det, pinsedag rummer. Sammen med en livsgivende glæde over, at livet vender tilbage i sommernattens korte svale og i pinseliljens vugge og lys. Pinsen fortæller, at der er sammenhæng mellem liv og tro. At livet er godt, og ikke noget vi skal frelses fra, men til. Pinsen er talen om, at vi åbnes for livet og for hinanden igen.

Således har pinsedag betydning langt ud over en snæver kreds. Den peger også på hvad politik er: en samtale uden absolut sandhed. Den peger på hvad mennesker er: at vi skal være i forhold til hinanden i den rette ånd. Og den fortæller os hvad kirke er: en funktionen, der kun er tilstede, når vi er i den.

Derfor er der da al mulig grund til at ønske hinanden en glædelig pinse!